Min veninde Ann Sofie havde fortalt mig om et sted, hvor de havde festkjoler på tilbud. Egentlig ville vi derned for at se, om de havde nogle korte kjoler, som man kunne bruge til gymnasiefester osv, men vi endte lidt med at prøve nogle andre:



Jeg var simpelthen ved at græde, da jeg kom i den store blå. Den sad perfekt, og så var den bare så kæmpestor og prinsesse-agtig, som jeg altid har drømt om. Jeg var klar til at blive i prøverummet i timer for bare at se på mig selv i spejlet og løfte op i de mange lag tyld

Det vildeste var, at kjolen, som før havde kostet 2050,- nu kun kostede 200,- Den var sat ned, fordi det var den eneste af den slags tilbage, og den kunne ikke blive solgt. Jeg var SÅ tæt på at købe den, men min veninde hjalp mig med at få lidt fornuft i hovedet: 200kr er ikke mange penge for så flot en kjole, men det er mange penge, når man ved, at man aldrig får den brugt. Der er 2 år til, at jeg skal danse lanciers på gymnasiet, og til den tid vil jeg sikkert ikke komme i en lyseblå Askepot-kjole. Og hvornår skal jeg ellers bruge sådan en kjole?
Nej, jeg endte med at hænge den tilbage på plads, men det stikker stadig i hjertet. Også den guld, jeg har på i øverste højre hjørne var helt fantastisk, men den kostede til gengæld 1000,- så den var lettere at hænge tilbage.

Da vi kom ud af butikken (uden at bruge penge), var der en halv time til at bussen kørte, så vi måtte finde på et eller andet. På den anden side af vejen fik jeg så øje på en genbrugsbutik. Jeg elsker at finde tøj sådanne steder, fordi man ved, at der ikke er andre, der også har det Så der smuttede vi ind, og se hvad jeg fandt:



Den kostede 65,- og den kan bruges, når man inviteres til lidt mere formelle fester (min veninde Ann Sofie holder f.eks. sådan en som sin 18-års), så det var smartere at bruge penge på. Og så fik jeg alligevel en kjole

5 Kommentarer

Jeg har for nyligt sagt til min mor, at jeg ikke har nogle bukser. Billedet ovenfor modbeviser vist lidt det argument. Så i stedet vil jeg sige, at jeg for blot en halv time siden ikke følte, at jeg havde nogle bukser. Jeg har et par, som jeg har brugt lidt for meget, fordi jeg simpelthen ikke har følt, at jeg har nogle andre, der kan bruges. Af samme grund bestemte jeg mig i dag for at prøve alle bukserne i mit skab.
Her ser I så resultatet af prøvningen

Det viser sig, at jeg har 5 par bukser, som jeg faktisk godt kan bruges. Det skal dog siges, at de blå er et par stumpebukser, så de kan ikke rigtig bruges mere end 3 måneder om året. 4 par bukser har jeg i hvert fald.
Derudover kommer dem med spørgsmåltegnene. Det er nogle, som ikke er helt gode, men som jeg alligevel ikke vil smide ud. Måske kommer jeg alligevel til at mangle en dag, eller måske kommer deres farve igen på mode en dag.

Der var faktisk kun 2 par, som jeg med sikkerhed kan smide ud. Det ene par var endda pænt, men desværre bare for små. Det andet par er simpelthen blevet for slidt i vask

Alligevel vil jeg lidt godt ind og have nogle nye bukser. Bare ét par Er lidt varm på den armygrønne farve, der er kommet frem. Aner virkelig ikke om det klæder mig, men vil gerne ind og prøve det. Og jeg vil da heller ikke sige, at jeg har så mange bukser, at jeg ikke må få et nyt par. Vel...?

3 Kommentarer

0 Kommentarer

Jeg er træt! Jeg er simpelthen så træt lige nu. Har ellers været frisk hele dagen, men så skiftede det. Underligt. Min krop er sådan helt tung lige nu, så det nærmest virker hårdt at trykke tasterne på tasteturet ned. Mærkeligt...

Nå, det var slet ikke det, jeg skulle skrive om. Egentlig skulle dagens blog handle om, at jeg på mandag skal fremlægge i engelsk. Og nej, det er ikke den almindelige fremlæggelse, hvor man har en anden at stå oppe foran tavlen med og et powerpoint til at aflede folks opmærksomhed - det er bare mig og migselv helt alene oppe foran hele klassen i hele 5 minutter, hvor det bare er mig, der skal snakke og ikke andet end mig, som man kan kigge på. (Jeg mangler en smiley, der er ved at dø af skræk...)

Det er noget, min engelsklærer har fundet på, for at vi skal blive bedre til at snakke. Det er en rigtig god idé egentlig, men hold da op hvor er det skræmmende at skulle stå oppe foran hele klassen, der bare stirrer på en. Når jeg sidder på min plads og har haft hånden oppe og så skal sige noget, som hele klassen hører på, så er det ikke noget problem. Men når jeg skal stå som centrum for alting og snakke i 5 minutter, så er det et problem

Vi har selv fået lov at vælge emne, og jeg har valgt at snakke om F.R.I.E.N.D.S, fordi det er min yndlingsserie, og det er noget, de fleste kender. Her til eftermiddag har jeg så siddet og kigget rundt på nettet efter facs og sjove informationer, som man kan fortælle om. Der er rigtig meget at læse, og jeg skal have fundet ud af at vælge det mest spændende ud. Men når man finder noget på nettet, så er det svært at skrive det om til et sprog, som det lyder som om, man selv har formuleret. Desuden prøver jeg at undgå alle svære ord, som kan få mig til at hakke i det oppe foran klassen og gå helt i panik.

Grunden til jeg skriver om alt det her er egentlig, at jeg vil sige, at hvis I nu ligger inde med en god hjemmeside om Friends (har indtil videre kun brugt wikipedia), så er i mere end velkommen til at skrive den her Det må også være, hvis I kender en eller andet sjov fact eller historie om det, som I tror, jeg kunne bruge. Alt er velkomment!

Og nu vil jeg smutte ind i min seng, tror jeg. Klokken er godt nok kun 21.21, men jeg er ved at besvime af træthed. Det er altså underligt

3 Kommentarer

I løbet af ferien har jeg fået skrabet et par nye kjoler sammen og lignende til det kommende års fester. Den første gymnasiefest er på næste fredag (3. september) og nu skal jeg have valgt hvilket outfit, jeg skal vælge.
Vil I hjælpe?


Denne første kjole er købt i Top Shop i London. Ryggen og et stykke ind på maven samt det øverste af kjolen er af sådan noget halvgennemsigtigt stof. Den er lidt afslørende, men alligevel ikke så meget, som jeg huskede den, da jeg fik den på igen. Desuden dækker mit store hår en del af ryggen, så jeg synes egentlig ikke, den er for afslørende (eller hvad man skal sige).
Den er frisk og "ung", som en af mine venner så fint sagde, og så er den rigtig feminin Desuden signalerer den "nu er jeg 2.g'er og har lov til at slå mig mere løs"


Den næste kjole her er fra Vila og temmelig almindelig, men alligevel sød! Jeg elsker sløjfen hen over brystet, som gør den feminin.
Den er temmelig kort, men man kan have nogle små, diskrete, sorte shorts indenunder, så man ikke lige kan se op under kjolen, når man sidder ned - og desuden glider kjolen heller ikke op, når man danser, fordi den ikke kan glide på stoffet fra shortsene. Dobbelt bonus


Det sidste her er temmelig almindeligt. En bodystocking og en højtaljet sort nederdel. Det skriger måske ikke af party, men det er stilfuldt og i den grad feminint (måske I har fundet ud af, at jeg godt kan lide at være feminin?). Det eneste problem med dette outfit er, at overdelen er temmelig gennemsigtet... det er lidt nitten

Nå, lad mig høre, hvad I synes om dem

KysKys

7 Kommentarer